Dagpenge og kontanthjælp

- Forskellen mellem dagpenge og kontanthjælp

Nye tal fra 2011 viser, at over 81.000 ledige danskere ingen former for økonomisk hjælp får fra det offentlige.

Sælg din formue for kontanthjælp
Mange ledige, der i gode tider har undladt at melde sig ind i en a-kasse, bliver overraskede, når de henvender sig til kommunen for at få kontanthjælp.

De regner nemlig med, at de kan få udbetalt kontanthjælp, men reglerne for at modtage hjælp er knivskarpe.

Du må ikke eje en formue over 10.000 kr., fx eje en bil eller en lejlighed. Du skal sælge dine værdier og leve af dem, før du kan få kontanthjælp.

Kommunerne kan også tvinge borgerne til at bruge deres pensionsopsparing, inden de kan få udbetalt kontanthjælp.

Du kan læse mere om, hvilke regler der gælder for retten til at modtage kontanthjælp på borger.dk.

Dagpenge – en opsparet forsikring
I modsætning til kontanthjælpen er dagpengene ikke afhængig af din formue, og heller ikke af en eventuel ægtefælles indtægt og formueforhold.

Dagpenge er en optjent ret, som du opnår ved at være medlem af en a-kasse. Ved at betale et månedligt kontingent ( 405 i IAK – som er den billigste fagligt afgrænsede a-kasse for akademikere) sikrer du dig økonomisk, hvis du skulle gå hen og blive ledig.

Som dagpengeberettiget medlem af en a-kasse får du op til 16.293 kr. i dagpenge om måneden, hvis du er ledig, og 13.606 kr. som nyuddannet.

Det kan altså godt betale sig at melde sig ind i en a-kasse, så du er sikret økonomisk, hvis du bliver ledig.









› Til topSidst opdateret: 15. jun. 2011

Bliv medlem af IAK


MELD DIG IND