Du kommer ikke uden om netværk, hvis du vil have succes med din jobsøgning.
Jobsøgning via netværk handler i første omgang ikke om at søge job, men om at skaffe informationer. De fleste vil gerne hjælpe andre ved fx at svare på spørgsmål eller at henvise til andre i deres netværk. Netværk handler derfor om at skabe kontakt med mennesker og udveksle informationer.
Søren Nielsen er en af de personer, der har haft stor succes med at udbygge sit netværk, da han blev ledig i marts 2010.
Mød nye mennesker, søg informationer
Det med at skabe sig et netværk handler i første omgang om at vide, hvor netværksmulighederne ligger. Du kan starte med at benytte dig af de faglige netværk, du har, fx i IDA, Maskinmestrenes forening og Aktive Ingeniører.
Da Søren blev ledig, fandt han ud af, at han ikke havde et særligt stort netværk. Hør, hvordan han startede med at udbygge sit netværk.
Husk dit uformelle netværk
Dit netværk er alle de mennesker, du kender, fx studiekammerater, venner, tidligere kolleger og chefer, kunder, leverandører, familie osv - alle du er i berøring med kan vise sig relevante at kontakte.
Søren brugte blandt andet sine kontakter i den roklub, han er medlem af, til at finde ud af om der var nogen, der havde kontakter, der kunne lede til interessante jobmuligheder.
Snak med folk, vær opsøgende
Inden du tager på messe, til konference eller andre arrangementer, hvor du kan netværke, er det en god idé at lave research. Undersøg, hvilke brancher, virksomheder og personer, der kommer, og find derefter ud af, hvem du virkelig gerne vil tale med.
Når du så skal skabe en relation, er det vigtigt ikke at starte med en salgstale. Tal med folk om deres arbejde og stil spørgsmål. Måske kan de give dig nogle informationer, der gør, at du kan sætte dine erfaringer og kompetencer i spil.
Inden hvert netværksarrangement sørgede Søren for at lave en grundig research, hør om hans erfaringer
Aftal et møde med din netværkskontakt
Hvis du får skabt en god relation, skal du sørge for at a rrangere et møde, hvor dagsordenen er, at du gerne vil fortælle om dine kompetencer eller fremlægge et projekt eller en idé – målet med et møde er, at de skal lære dig og dine kompetencer at kende.
En telefonsamtale kan give dig mange informationer, men du skaber et stærkere netværk ved at mødes - læg op til et kort besøg.
Hver gang Søren har aftalt et møde med en ny netværkskontakt, har han sørget for at fokusere på, hvilke samarbejdsmuligheder der er her og nu, men også på, hvilken værdi han kan tilføre virksomheden fremadrettet.
Skemaer til at holde styr på dine netværksaftaler
Brug dette skema til at holde styr på dit netværk, og hvilke aftaler du laver med dem. Kontaktliste
Brug dette skema til at holde styr på, hvem du skal spørge om hvad. Hvad vil jeg spørge om?
Hør også om, hvordan Søren fik skabt en kontakt til en person til arrangementet Fest For Fyrede, der senere skulle vise sig at give ham sit nye job.