Høj ledighed blandt unge


Fordeler vi ledigheden på alder, ser vi, at der blandt de unge mellem 20-29 år er en relativ høj ledighed på 8,3 procent.

”Grunden til, at vi ser denne høje ledighed blandt de unge, er fordi, at det er blandt denne gruppe, vi finder flest dimittender. Ser vi isoleret på dimittenderne er ledigheden dog endnu højere,” siger Maja Kaspersen, chefkonsulent i IAK.

Ledigheden fordelt på alder
Den røde linje indikerer den gennemsnitlige ledighed for de forskellige aldersgrupper. Vi kan se, at de 30-34-årige ligger marginalt højere med 0,1 procentpoint. Derudover ser vi en stigning i ledigheden, når folk nærmer sig de 50+ år og den stiger op til 60 år. Forklaringen på faldet ved 60+ finder vi formentlig i, at der er mulighed for at gå på efterløn.



Ingeniør ledighed fordelt på alder


Den generelle ledighed falder fortsat
I december faldt antallet af ledighedsberørte i IAK til 2.193, hvilket svarer til 3,1 procent. Til sammenligning var tallet sidste år i december 2.576, svarende til en ledighedsprocent på 3,6.

Ingeniørerne står for 1.669 ledige, hvilket svarer til 2,9 procent, mens der blandt maskinmestrene er 112 ledighedsberørte svarende til 1,8 procent. Disse tal betyder, at ledigheden nu er lavere end i både 2009 og 2010. Der er dog stadig lidt vej ned til den historisk lave ledighed, vi havde i 2008.


Ingeniør ledighed

Se flere ledighedsstatistikker.




› Til topSidst opdateret: 14. maj. 2012

Bliv medlem af IAK


MELD DIG IND